Lokale guider i Danske Naturparker

”Lokale guider” er et koncept, hvor lokale borgere uddannes til at formidle en bred vifte af viden om og oplevelser i den lokale naturpark. Ideen er, at der i de lokale naturparker etableres et korps af engagerede lokale guider, der kan give parkens gæster nogle helt specielle og personlige oplevelser og derigennem være gode ambassadører for naturparken.
Lokale guider

 

 

De nye lokale guider er ikke konkurrenter til de officielle naturvejledere, men er en udvidelse af formidlingstilbuddene i naturparken. Lokale guider kan bidrage til at sikre kvalitetsoplevelser for en bred vifte af målgrupper og dermed være med til at udvikle formidlingen og synliggøre naturparkernes mange og forskelligartede kvaliteter.

De lokale guider bestemmer selv, om arrangementerne skal vare en time, en dag eller være en pakke med afstikkere til spisesteder, museer eller andre besøgssteder. Arrangementerne må gerne koste noget. De lokale guider sætter selv prisen, og bookinger vil ske direkte til den lokale guide og ikke gennem naturparken. Naturparken formidler arrangementerne via deres forskellige kanaler.

Projektet ”Lokale guider” er udviklet og testet i samarbejde med Naturpark Maribosøerne. Der er i øjeblikket ni naturparker med i projektet.

Vil du være lokal guide?

For at blive lokal guide skal du tilmelde dig hos din lokale naturpark, hvor der afholdes kurser for nye lokale guider. 

Konkaktpersoner:

 

Her finder du gode råd og anbefalinger til, hvordan I etablerer og driver projektet "Lokale guider" i jeres lokale naturpark.

 

Kontakt